Maxim spise

ERNÆRING & TIMING

For at få det optimale ud af hvert eneste træning, skal du være opmærksom på din ernæring – før, under og efter.

ERNÆRING & TIMING

For at få det optimale ud af hvert eneste træning, skal du være opmærksom på din ernæring – før, under og efter. Der er en væsentlig sammenhæng mellem hver enkelt træning, og forsømmer du en del af din ernæringscyklus, vil det få betydning for effekten af de efterfølgende træningspas. Maxims produkter er derfor delt ind efter, hvornår de skal anvendes; før, under eller efter.

Før

Før træningen skal du fokusere på at få fyldt kroppens energidepoter op og have indtaget tilstrækkeligt med væske, så du er klar til at få det optimale ud af din træning. 3-4 timer før bør du indtage et relativt stort måltid, som er rigt på kulhydrater evt. kombineret med 250 – 500 ml vand eller energidrik. I timerne op til træning kan du supplere med en snack eller en energibar kombineret med væske. Pas på med at spise og drikke for meget, så du ikke er tung i maven, når du påbegynder din træning.

Under

Under træningen skal du sikre, at din krop får tilført nøjagtigt dét, den har brug for af kulhydrat, væske og protein for at kunne opretholde intensiteten i din træning. Specielt under lange og intensive træningspas vil kroppens energidepoter blive tømt, og der vil være behov for tilførsel af ekstra energi for ikke at gå sukkerkold. Vær også særlig opmærksom på væskebalancen, da denne har stor betydning for din præstationsevne. Et godt tip er at drikke 150 – 200 ml energidrik pr. 15 minutter. På denne måde får du tilført både væske, kulhydrat og mineraler.

Orange Drik Miljøbillede

Efter

Efter træningen skal du fokusere på, at din krop har tilstrækkeligt med byggemateriale, så den kan bygge sig stærkere. Her er tilførsel af protein et vigtigt element, da proteiner (eller proteinet) bidrager til øget muskelmasse. Samtidig skal restitutionen kick-startes, så du hurtigt kan blive klar til næste træningspas, hvor din ernæringscyklus starter forfra. I restitutionsfasen spiller tilførsel af både kulhydrat, væske og protein en afgørende rolle.