• Produkter for konkurrence og træning!
  • Gratis fragt over 500kr
  • Sikker betaling med DIBS

27 november 2015

Ny energi, der giver gode resultater

De fleste af os træner målrettet mod de konkurrencer vi skal deltage i. Men der kommer et tidspunkt hvor du ikke længere kan gøre så meget i forhold til din træning. Det kan du til gengæld på ernæringssiden, og hvis du gør det rigtigt, kan det aflæses direkte i dit resultat. Vi har fået et ernærings-tip fra en af Danmark bedste kvindelige løbere:
Ernæring og den gode præstation

Kulhydrater omdannes og lagres primært som glykogen. Glykogen findes overvejende i musklerne og i leveren. Det har længe været kendt at glykogen har en betydning for din udholdenhed. Især når du træner eller konkurrer med høj intensitet. Under træning har du behov for hurtige optagelige kulhydrater, ellers når kulhydraterne ikke at blive fordøjet og efterfølgende optaget i blodet, hvor det føres ud i de arbejdende muskler. Det interessante er nu, at også kombinationen af forskellige typer af hurtige optagelige kulhydrater har betydning for din udholdenhed.  Det optimale forhold mellem de forskellige kulhydrattyper er ikke endeligt fastlagt, men et miks af glukose og fruktose, maltodextrin og fruktose eller glukose og sukrose (bordsukker) har alle vist at muliggøre en højere optagelseshastighed.
Mere energi

Ved at kombinere to forskellige typer af kulhydrat, glukose og fruktose, i forholdet 2:1, opnås der en signifikant højere optagelse af kulhydraterne, end ved indtagelse af kun en enkelt type kulhydrat. Det betyder, at du nu kan optage ekstra energi, så du kan præstere maksimalt.  På den baggrund, har Maxim udviklet den nye Maxim Instant Energy Gel. Hvor andre gel’er med kun én type kulhydrat begrænser dit optag til ca. 60 g kulhydrater pr. time, kan den nye Maxim Instant Energy Gel tilføre helt op til 90 g kulhydrater pr. time.
Sådan gør Maria Sig Møller

En af Danmarks bedste kvindelige løbere på halvmaraton, er Maria Sig Møller. Ifølge Maria skal du bruge den nye Maxim Instant Energy Gel til at optimere din præstation til et halvmaraton (for eksempel) på følgende måde:
Før løbet
Indtag en halv Maxim Instant Energy Gel 10 – 15 minutter før starten. Det sikrer, at du starter ud med fyldte energidepoter. Drik samtidig 150 – 200 ml vand, således du få den rigtige koncentration mellem vand og kulhydrat. Læs mere om koncentration mellem vand og kulhydrat her.

Under løbet
Indtag en Maxim Instant Energy Gel hvert 20 – 25. minut og drik samtidig ca. 300 ml vand. Det kan være svært at indtage en så stor mængde vand på en gang og samtidig fastholde intensiteten. Du kan med fordel indtage vandet over flere små slurke eller alternativt indtage en mindre del af gel’en.

Maria understreger at det er vigtigt at du afprøver ovenstående ”strategi” inden løbet, og at din krop som udgangspunkt skal være i væskebalance på dagen. Hvis du er dehydreret vil kroppen ikke reagere som ønsket på energiindtaget.

Relaterede blogindlæg

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre dit besøg. Læs mere om cookies på dette site.
Dine varer er lagt i kurven. For at udnytte rabatten, må du være logget ind som medlem.
LOG IND eller BLIV MEDLEM