• Produkter for konkurrence og træning!
  • Gratis fragt over 300kr
  • Sikker betaling med DIBS

27 november 2015

Den mentale sejr

Når det siges, at 50 pct. af et løb foregår i hovedet, så er det langt fra en underdrivelse. Særligt når det kommer til langdistance og ultraløb, hvor hjernen undervejs siger, at du skal stoppe, at du ikke er god nok eller, at det gør for ondt.

Tekst af Mathias Kolringen, Whiteout Adventures

Mere end en gang har jeg spurgt mig selv ”hvorfor?” under et løb. Svaret får jeg, når jeg krydser målstregen. For mig handler løb om at udfordre og besejre mig selv. Når jeg deltager i langdistanceløb, bliver jeg udfordret, men om jeg vil sejre, afhænger i høj grade af min mentale styrke.

Jeg har efterhånden prøvet en masse forskellige ting, hvor jeg har udfordret mig selv. Alt fra at krydse Grønlands indlandsis på ski til triatlon på ironman distancen og forskellige ultraløb. Alligevel ”skræmmer” de lange ture mig. Det ene element er selvfølgelig terrænet. Stenede single tracks og en masse højdemeter udgør i sig selv en formidabel udfordring. Det er dog de mange kilometer, jeg frygter mest, eller måske snarere den indvendige kamp de mange kilometer resulterer i.

Alle, der under et løb har ”diskuteret” med sig selv og tabt, ved hvad jeg mener. Heldigvis har jeg vundet flere diskussioner end jeg har tabt, men bevidstheden om den forstående diskussion er skræmmende.

For under et langt løb kommer jeg til at befinde mig midt i en diskussion, hvor argumenterne for at stoppe vil hagle ned over mig. Alt fra at det gør ondt, til at jeg ikke er god nok til at klare det. Derfor søger jeg som oftest udfordringer og eventyr sammen med en eller flere medlemmer af Whiteout Adventures. Det gør, at vi undervejs kan støtte hinanden, men i sidste ende er det mig, der skal vinde diskussionen og besejre mig selv.

Spørgsmålet er så, hvordan man vinder en diskussion med sig selv?

Det spørgsmål har jeg stillet Kenneth Munk, der er løbetræner i Running26 og indehaver af  danmarksrekorden på 100 kilometer. Endvidere har jeg talt med Overlæge på Rigshospitalets Neurofysiologiske Klinik, Troels W. Kjær, omkring baggrunden for, hvorfor vi diskuterer med os selv, når vi bliver presset fysisk.

”Mr. Long-run”

I 2008 løb Kenneth Munk sit første ultraløb på Bornholm. Distancen lød på 100 kilometer og han vandt løbet efter en tur gennem hele følelsesregisteret. ”Det var en helt vild mental oplevelse. Alt fra grin til tårer. Det overgik alt, jeg ellers har prøvet og så var jeg solgt til de lange løb” fortæller Kennet Munk.

Efter Bornholm har Kenneth gjort sig overordentligt bemærket på ultraløbscenen med en dansk rekord i både seks timers løb, hvor han tilbagelage 86.740 meter og på 100 kilometer, med en imponerende tid på 6.57,35.

Kennet Munk kender derfor om nogen den mentale udfordring i at løbe langt, og dermed svaret på, hvordan man vinder en diskussion over sig selv.

Er du en vinder?

”Tænk på sidste gang du krydsede en målstreg. Genskab følelsen af at alle tilskuerne klapper af dig. Du har nået det mål, som du i måneder har kæmpet for. Mærk, hvordan glæden strømmer igennem dig”.
Jeg sidder over for Kenneth og mens han taler, kan jeg langsomt mærke, hvordan gåsehuden breder sig på ryggen og armene. Følelsen er ganske enkelt overvældende.

Kenneth Munk, der til dagligt arbejder som fysioterapeut og løbetræner hos Running26, kalder det for vinder-følelsen. Helt kogt ned, er det netop essensen i mentaltræning. Det handler om at flytte fokus væk fra det negative og over til noget positivt og energifyldt – og det gør vinder-følelsen.

Ikke overraskende kræver vinder-følelsen, at man har oplevet at ”vinde”. Succes avler som bekendt succes. Ifølge Troels W. Kjær, der er Overlæge på Rigshospitalets Neurofysiologiske Klinik, er der mere sandhed i det ordsprog, end man lige skulle tro. For hver gang man oplever sejrens sødme ved at nå et mål, så vænner man hjernen til den følelse. På den måde sætter hver sejr sine ”spor” i hjernen. Det betyder, at næste gang det går hårdt for sig under et løb, så tjekker hjernen, om det er værd at gennemføre i forhold til den belønning, der venter ved målstregen.

Vælg ”smerten”

Hjernen ”husker” altså dine sejre, men også dine nederlag. Det betyder ifølge overlæge Troels W. Kjær, at det ikke er uvæsentligt at sætte realistiske mål og på den måde vende hjernen til at vinde. Det bør i teorien gøre det nemmere at vinde diskussionerne på sigt, men det kræver stadigvæk, at den enkelte diskussion vindes, og det kræver, at man træffer et valg.

Den japanske forfatter Haruki Murakami, har skrevet en anderledes og meget speciel bog om at løbe. Den hedder ”Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe”. I starten af bogen beskriver han problemstillingen omkring at løbe langt således:

”Man kan, når man løber, vælge at sige: Det her gør for ondt, jeg kan ikke mere. Der er nemlig ingen vej udenom; det gør ondt, men det er op til den enkelte løber at beslutte, om han vil holde ud eller give op.”

Netop det at vælge at fortsætte, understreger meget godt, at løb ikke kun foregår i benene. For uanset distancen, så vil man under et løb, hvor man presser sig selv, skulle træffe et valg. Et valg, der går imod de impulser hjernen sender om at stoppe. Et valg, om at acceptere det godt må gøre lidt ondt at nå sit mål.

Jeg synes egentlig,  jeg er klar til at træffe det valg, men for at kunne træffe det valg, tror jeg der er behov for finde ud af, hvad der får mig til at søge de lange udfordringer.

Hvad driver værket?

Der er selvfølgelig en masse personligt i at nå og realisere sine mål. I at mærke glæden ved at være veltrænet og i god form, men man skal bestemt ikke undervurdere værdien af anerkendelse. Det er typisk ikke den del af ”historien”, man fortæller andre om. Der er dog stor værdi i at være opmærksom på, hvad anerkendelse betyder for dig, når du skal realisere dit mål. Ifølge Kenneth Munk fra Running26 er anerkendelse også et af de mentale parameter, man kan bruge aktivt for at vinde diskussionerne. Fortæl alt og alle om dine planer. Hvor langt du skal løbe. Hvor hurtigt du vil gøre og, hvor meget du vil træne.

For det første vil din omgangskreds konstant spørger ind til, hvordan det går med træningen og dermed bliver du holdt ”til ilden”. Det andet er, at du undervejs ikke bliver fristet til at give op for let. Tænk bare på alle de forklaringer, du skal komme med.

Anerkendelse er dog ikke hele historien for mig, selvom det bestemt betyder noget. Jeg startede denne artikel med at skrive, at jeg løber for at udfordre og besejre mig selv. Men løb handler måske også lidt om at finde grænser. Som da Bill Clinton blev spurgt om, hvorfor han havde været sammen med Monica Lewinsky. Svaret lød ”Fordi jeg kunne”.
Uden anden sammenligning, så er min grænse endnu ikke nået.

Fakta: Det hjælper dig til at vinde diskussionen

  • Fokuskort: Find fem ting/punkter, der betyder noget positivt for dig. Skriv dem et sted, hvor du kan se det eller alternativt tage dem frem undervejs. På den måde ser du noget, der glæder dig. Alt fra kæresten navn eller ”hold tempo” og ”du er en vinder”. Det har en selvforstærkende effekt at se noget positivt.
  • Del løbet op og etabler fix-punkter. For eksempel tider for hver 10 kilometer eller giv dig selv små belønninger for at nå dine delmål. Alt fra en Gel til den nye iphone.
  • Find ud af, hvad der betyder noget for dig og brug det aktivt i din træning og under selve løbet.

Relaterede blogindlæg

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre dit besøg. Læs mere om cookies på dette site.
Dine varer er lagt i kurven. For at udnytte rabatten, må du være logget ind som medlem.
LOG IND eller BLIV MEDLEM